Smuk, lille roman om livet i en chilensk mineby i Atacama-ørkenen i 1960’erne.
“Min far sad i husets eneste lænestol med en boliviansk poncho over benene: Det var parterre. … Galleriet var en lang bænk af ubehandlet træ, hvor mine brødre havde sat sig trip trap træsko. Og da nogle af deres venner fandt på at tage opstilling i vinduet, blev det til balkonen” (s. 8)
Så er scenen sat: Da der kun er råd til én biografbillet, bliver familiens yngste, María Margerita, sendt i biografen og skal bagefter genfortælle filmen for den øvrige familie. Det er ikke tilfældigt, at hun blev den udvalgte – hun er en blændende og engageret fortæller, og det er da også hende, der fortæller denne bog. Læs resten
Selv om min blog primært handler om det spansksprogede Latinamerika, kan man jo ikke undgå at lægge mærke til at VM i fodbold i år foregår i Brasilien
lerosangerindes død for mange år siden sætter noget i gang hos Mario Conde. Var det selvmord eller mord? Og hvorfor? Og hvorfor berører det Conde så dybt?
Latinamerika litteratur 